Tip os log ind
Michael Bøss ny formand for museet for religi?¶s kunst.

Værdidebat om fremtidens Danmark

23. januar 2018, 13.10

bjerringbro Hvilke værdier kommer til at præge det danske samfund i fremtiden? Det spørgsmål stiller lektor og debattør Michael Böss 6. februar, når han holder foredrag i Gudenåhuset.

Ifølge Michael Böss står vi midt i en kamp om, hvilke værdier, der skal bære det danske samfund ind i fremtiden. Skal det hele handle om økonomi, effektivitet og »nødvendig politik«?

Den nutidskultur, som flere og flere af os i dag lever i, er historieløs. Vi har mistet troen på de fortællinger, der gav tidligere generationer håb og livsmod, og som oppebar de folkelige fællesskaber og institutioner.

I foredraget sætter en engageret Michael Böss samfundets og politikernes historiesyn under lup og giver sit bud på, hvorfor det er så vigtigt at lære af fortiden for fremtidens skyld.

Foredraget er arrangeret i samarbejde mellem Bjerringbro Folkeuniversitet og Viborg Bibliotekerne. ks


Ordet er dit



Mere Bjerringbro