Tip os log ind
Omkring 20 procent af de private arbejdspladser i Skanderborg Kommune vedrører vandsektoren - størst er AVK International, der lever løsninger til spildevand og drikkevand kloden over Her et arbejde i Sydafrika.

Vælgermøde med vandet i centrum

23. maj 2019, 18.25

SKANDERBORG Klimaet er kommet helt til tops på den politiske dagsorden. Og klimaforandringer handler ofte om vand - for lidt vand, for meget vand, for beskidt vand.

Vand og klima bliver også hovedemnet, når Skanderborg Forsyning i morgen fredag holder vælgermøde i Aqua Globe på Døjsøvej i Skanderborg.

Først vil der være et kort oplæg om Skanderborg Forsyning og AquaGlobe, derefter præsenterer paneldeltagerne sig, og så bliver der fri debat.

Panelet består af ni folketingskandidater: Birte M. Andersen (V), Charlotte Vindeløv (SF), Dorthe Hindborg (S), Hans Kristian Skibby (DF), Jakob Rixen (LA), Niels Rosenberg (K), Susan Kronborg (R), Søren Egge Rasmussen, (EL) og Torsten Gejl (AL).

Vand og vandteknologi er et særligt interessefelt i Skanderborg Kommune, hvor op imod 20 procent af arbejdspladserne i den private sektor er i virksomheder, der arbejder med vand - med AVK i Galten og Kamstrup i Stilling som de største.


Ordet er dit



Mere Ry-Galten