Tip os log ind

Vælgermøde i Them med fokus på oplandsdanmark

20. maj 2019, 12.45

Them I morgen, tirsdag den 21. maj, er der vælgermøde på Toftebjerg - Them Bibliotek og Medborgerhus.

Her har kan de fremmødte tale med følgende kandidtater, der stiller op til Folketinget: Thomas Jensen (Socialdemokratiet), Poul Elmegaard (Radikale Venstre), Line Damgaard Lauritsen (Det Konservative Folkeparti), Nick Mogensen (Nye Borgerlige), Bente Refslund (Socialistisk Folkeparti), Karina Due (Dansk Folkeparti), Gitte Willumsen (Venstre) og Tatjana Stenvad (Alternativet).

Der vil først være en præsentation af kandidaterne. Derefter fordeler de sig i salen, så der bliver en direkte dialog mellem deltagerne og de enkelte politiske kandidater. Vælgermødet afsluttes fælles, hvor kandidaterne bringer de emner i spil, der er blevet talt om.

Them-Salten Lokalråd, der står for arrangementet, har på forhånd stillet politikerne spørgsmålet: Hvordan vil I landspolitisk løfte oplandsdanmark? Og hvordan bør dette prioriteres sammenholdt med de mange andre temaer for valget?


Ordet er dit