Tip os log ind
  • 1/: Vikingeskibet er blandt de nye ting, Irene Søgaard viser frem i weekenden. Sejlet er lavet af et gammelt hvepsebo.
  • 1/: fad m. glas 17

Vikingefund inspirerer Hvorslev-keramiker

24. august 2018, 12.20

ULSTRUP Keramikeren og billedkunstneren Irene Søgaard er igen med, når der i weekenden er Åbne Atelierdøre i det midtjyske.

Irene Søgaard, der har sit værksted på Hvorslevgaard ved Ulstrup, byder interesserede indenfor til at se på hendes nye arbejder. Hun er meget inspireret af de fund fra vikingetiden, som arkæologer fra Moesgaard sidste år udgravede på Hvorslevgaards marker, efter at de to brødre Henrik og Morten Carlsen havde fundet gamle guldsmykker med deres metaldetektorer på området. Hun viser en lille udstilling med billede fra udgravningerne og nogle af de ting, hun er blevet inspireret til at lave - blandt andet et vikingeskib i keramik.

Andre nye ting er keramik, hvor Irene Søgaard har brugt glasaffald til at dekorere smykker og fade. Derudover er det collager, hvor lærred, keramik og gren indgår i spændende sammenhænge. Irene Søgaard bor lige op ad skoven og henter megen inspiration i naturen.

Hvis vejret tillader det, vil Irene Søgaard arrangere raku-brænding i haven både lørdag og søndag.

Raku er en japansk teknik, og resultatet af en brænding er altid spændende, fortæller keramikeren, der er med i Åbne Atelierdøre for 11. gang.


Ordet er dit



Mere Ulstrup