Tip os log ind
Borgmesteren i Silkeborg, Steen Vindum, sammen med vinderen af Made in Denmark 2018, Matt Wallace.
Foto: Brian Holst


VIDEO: Vindum overrækker trofæ foran 300 millioner seere

Borgmesteren i Silkeborg, Steen Vindum, fik æren at overrække trofæet til vinderen af Made in Denmark
02. september 2018, 19.07

SILKEBORG Borgmesteren i Silkeborg var manden, der fik æren af at overrække vindertrofæet for Made in Denmark til britiske Matt Wallace.

Det foregik i presserummet uden tilskuere og til ære for det store tv-produktionsselskab, der sender live til 300 millioner seere verden over.

Der blev talt ned med fingrene af en tv-mand inden borgmesteren kom på live:

»Very good done. Congratulations«, roste borgmesteren den unge golfspiller på engelsk - med en smule fordanskning. Borgmesteren erkendte da også, at han var en smule nervøs, fordi han aldrig havde optrådt foran 300 millioner seere.

- Åh, det var da dejligt at møde én, der taler dansk i det her selskab, udbrød borgmesteren med et smil, da han fik øje på avisens udsendte.

Se borgmesteren overrække trofæet i videoen herunder.


Vindum overrækker trofæ
Ordet er dit