Tip os log ind

Vestens umådelige hykleri

22. marts 2018, 12.05

SYRIEN Ulykkerne i Syrien har fået en ny dimension, og det har hykleriet også. Vi er øjeblikket vidne til hvordan russerne sønderbomber Ghouta-området, og det er et overgreb som mange - naturligvis - tager afstand fra. Det fylder også ret meget i medierne. Og samtidig er vores NATO-partner Tyrkiet i gang med et ligeså ødelæggende angreb på den kurdisk-befolkede Afrin-enklave. Det får lov til at foregå nærmest uden at nogle europæiske lande løfter et øjenbryn.

Det er ufattelig hyklerisk.

I Europa siger vi, at vi hylder demokratiet, men nu lader vi et land, der ikke længere kan kaldes et demokrati, smadre et område der hører til de mest demokratiske i Mellemøsten.

I Europa siger vi, at vi skal hjælpe flygtningene i nærområdet - og det har de faktisk gjort i Afrin - men nu lader vi Tyrkiet smadre området og sende nye store grupper på flugt.

I Europa siger vi, at vi vil bekæmpe terrorbevægelser som ISIS og Nusra-fronten, men nu lader vi Tyrkiet etablere en lejehær bl.a. bestående af tidligere ISIS- og Nusra-medlemmer og jage kurderne ud for at tage deres land.

Og hvad gør Danmark? Intet! Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen, svigter totalt - ligesom stort set alle andre regeringspolitikere i Europa. Selvom EU har magt til at presse Erdogan til at lade sine naboer være i fred, lukker EU-landene øjnene for hans blodige overgreb på Afrin. Konsekvensen bliver, at Erdogan bliver endnu mere overmodig - og at vi får endnu flere syriske flygtninge til Europa.


Ordet er dit



Mere Debat
Midtjyske Meninger

Tie og samtykke