Tip os log ind
Foto: Colourbox

Vestager smækker Google en rekordbøde på 32 milliarder

Google bruger ulovligt Android til at cementere sin position som verdens førende søgemaskine, mener Vestager
18. juli 2018, 13.44

REKORDBØDE EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, uddeler en rekordstor bøde på 4,34 milliarder euro til Google for misbrug af sin dominans med det mobile styresystem Android.

Bøden svarer til 32 milliarder kroner.

Det er den hidtil største bøde, EU nogensinde har givet et selskab for at misbruge en dominerende position på markedet.

Vestager siger, at Google siden 2011 ulovligt har brugt Android til at cementere sin position som verdens førende søgemaskine.

Det er blandt andet sket ved at tvinge producenter af mobiltelefoner til at installere Googles egne apps på forhånd, hvis de vil bruge Android.

- På den måde har Googles konkurrenter fået frataget deres mulighed for at være innovative og konkurrencedygtige, siger Vestager.

Det har frataget europæiske forbrugere fordelene ved effektiv konkurrence, og det er ulovligt, lyder det.

/ritzau/


Ordet er dit



Mere Udland