Tip os log ind
Solgården i Sjørslev har fået en venneforening, der skal sætte gang i aktiviteter i huset.

Venneforening erstatter brugerråd på plejehjemmet Solgården i Sjørslev

Solgårdens venneforening i Sjørslev har allerede holdt sit første arrangement
04. maj 2018, 14.37

SJØRSLEV Brugerrådet ved Solgården i Sjørslev nedlagde sig selv for nogen tid siden.

Nu er der i stedet kommet Solgårdens Venneforening, der nu skal til at finde sine ben i lokalområdet.

- Solgårdens Venneforening vil gerne understøtte det arbejde, som ledelsen på Solgården allerede har godt gang i; nemlig at være i dialog med lokalbefolkningen og invitere indenfor. Derfor holdt vi en fællesspisning i april og planlægger en grillfest til sommer, fortæller Jette Skovgård Madsen fra Skræ, der er formand for Solgårdens venneforening.

Jette Skovgård Madsen, 56, har en bror på Solgården, så det gav god mening for hende, at træde til.

Venneforeningen består af to pårørende, frivillige fra Sjørslev-Demstrup og af Solgårdens leder, Anna Margrethe Pedersen.

- Der er allerede gang i mange spændende tiltag, og det er dejligt at se, hvordan de pårørende bakker op om Solgården, forklarer lokalleder Anna Magrethe Pedersen. Solgården er et hus med aktivitet. Den anden torsdag hver måned er der gudstjeneste. Og én gang hver tredje måned er der besøg og kaffe i kirken. En frivillig vil komme og spille musik med fire-fem borgere ad gangen, og så samarbejder Solgården både med skole, børnehave og dagplejen.

Solgården har seks-syv frivillige, som giver en hånd med, når ture eller særlige aktiviteter står på programmet.

- Vi er rigtig glade for opbakningen, for den gør venneforeningen i stand til at støtte personalet i aktiviteter i og udenfor huset, siger Jette Skovgård Madsen. v


Ordet er dit



Mere Sjørslev