Tip os log ind

Varme vandsager i Midtjylland

16. november 2018, 11.48

En hovedrolle for os folketingsmedlemmer er at være tilgængelige og handlekraftige repræsentanter for den del af landet, hvor vi er valgt. Denne afgørende rolle går på tværs af de politikområder, hvor vi er betroet ordførerskaber eller plads i Folketingets stående udvalg. Jeg vil i denne klumme pege på to uhyre vigtige midtjyske sager, der begge har med vand at gøre.

Den første drejer sig om behovet for, at vi styrker vandløbenes evne til at lede overfladevand til havet - og derved undgå den omsiggribende snigende forsumpning af vores landskab. Et eksempel er Gudenåen mellem Silkeborg og Kongensbro, hvor vandstanden generelt er markant højere end for 20 år siden.

Årsagen er voldsom grødevækst i kølvandet på vandremuslingens udbredelse og det deraf følgende klare åvand. Desuden er der ad åre opstået aflejringer af sand og mudder, der ligger som en prop i hullet - eksempelvis mellem Kongensbro og Tange Sø. Den nuværende vandløbslov er uklar, hvilket ofte medfører utilstrækkelig vandløbsvedligeholdelse fra kommunernes side. Jeg vil dog rose Silkeborg Kommune for at have taget fat på grødeskæring med afsæt i den nuværende lov på baggrund af alt for høj vandstand i Silkeborg Langsø og Gudenåen.

Det ændrer ikke på, at der er behov for en ny vandløbslov, der giver bedre rammer for vedligeholdelse af vandløbene med en bred vifte af virkemidler såsom intelligent grødeskæring, oprensning af aflejringer, åbredder med evne til at håndtere forhøjet vandstand, og planlagte vådområder med fuld kompensation til lodsejerne.

Jeg har som medlem af Miljø- og Fødevareudvalget længe presset på for en tiltrængt ny vandløbslov, der har øget fokus på vandafledning under skyldig hensyntagen til miljøet. Det lovforberedende arbejde er i fuld gang, og det er mit håb og forventning, at en sådan lov kan træde i kraft senest den 1. januar 2020.

En anden uhyre vigtig midtjysk »vandsag« er beslutningen om fremtiden for naturperlen Tange Sø, der har eksisteret siden januar 2021 som »mølledam« for Tangeværket. Der er mange modstridende interesser i denne sag, hvor især laks har spillet en stor rolle for dem, der til min store undren, ønsker søen fjernet fra landkortet eller anlagt en lang kunstig kanal til Gudenåen øst om Tange Sø. Jeg har siden 1995 kæmpet hårdt imod disse planer, der er alt for vidtgående og ubalanceret i forhold til den række af hensyn, der bør tages. Herunder ikke mindst lokalbefolkningens ønsker i de to berørte kommuner, Silkeborg og Viborg.

Sagen skal afgøres på landspolitisk niveau i løbet af 2020, hvor forslag til vandområdeplaner for perioden 2021-2027 skal offentliggøres jævnfør EU's vandrammedirektiv. I den forbindelse glæder jeg mig meget over det kompromisforslag, der er udarbejdet af Foreningen til Bevarelse af Tange Sø i alliance med den ypperste ekspertise omkring vandrefisk i ferskvand.

Der lægges op til et 2400 meter langt omløbsstryg tæt ved Tangeværket med en vandføring på 1500 liter i sekundet. Det giver fri passage for fiskearter i begge retninger, og en reduceret drift af Tangeværket kan videreføres som et lysende kulturhistorisk ikon for vedvarende energi. Men vigtigst af alt: Forslaget indebærer en be-

varelse af Tange Sø med gennemstrømning af Gudenåens vand. Jeg er meget tilfreds med, at et bredt politisk flertal i Viborg Kommunes byråd bakker op om dette fornuftige kompromis, hvor alle får noget, men ingen får alt.

Jeg håber inderligt, at det samme vil være tilfældet i Silkeborg Kommune - på tværs af partierne - når sagen kommer på dagsordenen. Derefter spilles bolden til os landspolitikere, der bør bakke op om befolkningens klare ønsker på egnen. Jeg vil i hvert fald gøre mit til, at Tange Sø bevares som et meget stærkt aktiv for Danmarks natur og for Midtjylland. Og dermed for hele Danmark.


Ordet er dit



Mere Debat