Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Ung mand varetægtsfængslet efter knivstik på hestemarked

En 21-årig mand fra Bjerringbro er blevet varetægtsfængslet i fire uger
02. september 2018, 11.51

OPDATERET kl. 15.08: Den 21-årige mand fra Bjerringbro, der er formodet gerningsmand, er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det blev besluttet søndag bag lukkede døre i Retten i Randers.

En 21-årig mand fra Bjerringbro fremstilles søndag ved Retten i Randers. Han er sigtet for forsøg på manddrab. Det oplyser Østjyllands Politi i dens døgnrapport.

Ifølge rapporten skulle den 21-årige mand fra Bjerringbro natten til søndag klokken 01.30 have stukket en 21-årig mand fra Thisted med en kniv. Det skulle være sket på Thorsvej i Hammel, hvor der i disse dage er Hammel Hestemarked 2018.

Og det er i forbindelse med hestemarkedet, at knivstikkeriet har fundet sted. Det bekræfter vagtchefen hos Østjyllands Politi, Jes Frederiksen, over for Midtjyllands Avis. Offeret blev stukket i ryggen.

I døgnrapporten oplyser politiet, at det 21-årige offer er indlagt på sygehuset og meldes uden for livsfare.


Ordet er dit



Mere 112