Tip os log ind
En ung mand blev i morges dræbt, da han faldt ud fra 2. sal på Banegårdspladsen.

Ung mand styrtet i døden

Taxa-chauffører forsøgte forgæves at redde den unge mand
10. august 2018, 11.38

herning En 17-årig herningenser er i morges død ved en ulykke på Banegårdspladsen i Herning.

Den unge mand faldt kort før klokken syv ud af et vindue i 2. sals højde fra en af ungdomsboligerne på Banegårdspladsen.

Lokalpolitiet i Herning oplyser, at den unge mand blev erklæret død, da ambulance og læge kom til stedet.

Vidner på stedet oplyser, at to taxa-chauffører uden held forsøgte at genopleve den unge mand.

- Vi betragter det som en ulykke, siger sekretariatsleder Bent Smedegaard hos politiet.

De foreløbige afhøringer af vidner peger på, at den unge mand stod ved vinduet og var uopmærksom på, at vinduet var åbent.

De pårørende er blevet underrettet.


Ordet er dit



Mere 112