Tip os log ind
  • 1/: Her flokken af kunstnerspirer sammen med Jane Susanne Andersen foran Frederiksborg Slot. ?Privatfoto
  • 1/: Her tre af de otte portrætter, som eleverne i Ulstrup Billedskole fik antaget til udstillingen på Frederiksborg Slot.

Ulstrup-børn er skrappe til portrætter

Billedskolen sendte otte portrætter til landsdækkende konkurrence, og helt ekstraordinært blev de alle antaget
01. juni 2019, 14.29

ULSTRUP Talentmassen er stor blandt Ulstrups unge billedkunstnere. De kan noget med portrætter.

Herom vidner udstillingen »Portræt NU! - for børn«, som netop er åbnet på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Udstillingen er resultatet af en konkurrence, som alle landets børn kunne deltage i.

I Ulstrup Billedskole tog billedkunstneren og underviseren Jane Susanne Andersen udfordringen op, og i februar arrangerede hun en weekend-workshop i portrætmaleri.

Weekenden resulterede i, at otte malerier lavet af billedskolens børn blev sendt ind til den landsdækkende konkurrence. I alt blev der indsendt 364 malerier til konkurrencen og af dem blev 120 malerier udvalgt til udstillingen.

Helt ekstraordinært blev alle otte malerier fra Billedskolen i Ulstrup antaget til udstillingen, fortæller en glad Jane Susanne Andersen.


Med til ferniseringen

Det skulle fejres, og hvordan kunne man gøre det bedre end ved at tage med til ferniseringen? Billedskolen inviterede flokken af kunstnerspirer medtil åbningen af portrætudstillingen i tirsdags. Og det blev en dag, som de nok ikke lige glemmer.

Ved ankomsten til Frederiksborg Slot fik eleverne en rundvisning i museets store portrætsamling. Senere var de en del af udstillingens åbning.

Åbningstalen blev holdt af DR Ultra-vært Sofie Østergaard, som sammen med museumsdirektør Mette Skougaard og billedkunstner Dennis Møgelgaard har udvalgt de 120 værker, der nu udgør udstillingen.

Det er en lang tur fra Ulstrup til Hillerød, så busturen frem og tilbage brugte de kreative Ulstrup-børn til at tegne, lave collager og rive små figurer i papir. sinn


Ordet er dit



Mere Favrskov-Hammel