Tip os log ind

Tyvene har vinterferie-travlt

11. februar 2019, 11.09

Fem villaindbrud i weekenden - to i Ry

RY Når folk drager hjemmefra på vinterferie, er der andre, som får travlt.

Den første ferie-weekend har foreløbig giver anmeldelser om fem villaindbrud i Skanderborg Kommune.

To af dem er begået på Fugldalen i Ry . Her har tyvene i det ene tilfælde brudt vinduet til et badeværelse op med en flad genstand. De forsvandt med otte stole af et ikke oplyst mærke. I det andet tilfælde blev en rude aflistet og huset gennemrodet. Her er det ikke klarlagt, hvad der er stjålet. Tyvene var på færde mellem fredag eftermiddag og lørdag eftermiddag.

De tre øvrige villaindbrud er alle begået i Gram ved Skanderborg - to på Krakesvej og ét på Damgårdsvej. Her brugte tyvene koben og gik efter smykker og kontanter.


Ordet er dit



Mere Ry-Galten