Tip os log ind
Voldsomt indbrud i Dagli'Brugsen i Engesvang i nat.

Tyve i brugsen skar sig ned gennem loftet

Indbrudstyve skar sig ned gennem loftet i Dagli'Brugsen i Engesvang. Butikken åbner i løbet af dagen
20. september 2018, 09.53

ENGESVANG Gerningsmændene gik ikke den lige vej, da de i nat ved 00.30-tiden begik indbrud i Dagli'Brugsen i Engesvang.

Salgschef hos Coop, Allan Andersen, fortæller, at indbruddet foregik ved at tyvene skar sig ned gennem loftet til butikslokalet, hvorefter de havde adgang til varerne.

Allan Andersen ønskede her til morgen ikke at fortælle, hvad der blev stjålet.

- Jeg kan bekræfte, at der har været et større indbrud, sagde han.

Indbruddet blev opdaget ved seks-tiden. Politiet var i løbet af morgenen tilstede for at sikre spor. Gerningsmændene var på daværende tidspunkt ikke fundet.

Butikken åbnede ikke som normalt.

- Vi har lukket, indtil vi får løst vores it-udfordringer, eftersom it-systemet er revet ud af væggen, sagde Allan Andersen.

Han fortalte, at der ellers ikke er udøvet omfattende hærværk.

- Vi arbejder på at få løst udfordringerne, så vi kan åbne igen så hurtigt som muligt i løbet af dagen. Det har højeste prioritet lige nu, sagde Allan Andersen.


Ordet er dit



Mere 112