Tip os log ind

Tørstig tyv: Fyldte rygsækken med sodavand

33-årige mand taget for butikstyveri
14. september 2018, 10.44

SKANDERBORG En tørstig tyv blev torsdag eftermiddag anholdt udenfor Rema 1000 på Vroldvej i Skanderborg.

Den 33-årige mand gik ind i butikken med en rygsæk i hånden. Da han lidt senere passerede kasselinjen, havde han rygsækken på ryggen. Personalet fattede mistanke, og han blev stoppet udenfor butikken. Det viste sig at han i rygsækken havde gemt otte halvliters flasker sodavand, som han ikke havde betalt for.

Politiet blev tilkaldt, og den 33-årige blev klokken 16.36 sigtet for butikstyveriet, som han erkendte.


Ordet er dit



Mere 112