Tip os log ind

Tricktyven »Mogens« gik efter ældre kvinder

Den samme gerningsmand opsøgte kvinder på 90 og 91 år i Ulstrup
04. juni 2019, 11.46

ULSTRUP To ældre kvinder på 90 og 91 år fik søndag eftermiddag uanmeldt besøg i deres plejeboliger på Anlægsvej i Ulstrup.

En mand, der oplyste, at han hed Mogens, havde opsøgt kvinderne for at spørge, om de kunne veksle penge. Den 90-årige kvinde blev kontaktet af manden søndag mellem kl. 12 og 13, hvor han bad hende om at veksle en 500 kr. seddel, hvilket hun dog afslog. I stedet bad hun manden om at forlade stedet, hvilket han gjorde uden at få noget med sig.


Stjal kontanter

Umiddelbart efter fik den 91-årige kvinde besøg af manden, der spurgte, om hun kunne veksle en 1000 kr. seddel. Dette afviste kvinden, og manden gik fra stedet. Først i løbet af mandagen gik det op for kvinden, at hendes pung var blevet tømt for kontanter.

Kvinderne beskriver »Mogens« som: Dansk, 30-40 år, 180-185 cm høj, almindelig af kropsbygning, lys i huden og med lyst, kort hår. Han var iført blåt joggingtøj og talte dansk

Har nogen oplysninger om, hvem »Mogens« kunne være, kan de kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.


Ordet er dit



Mere Favrskov-Hammel