Tip os log ind
  • 1/: Tage Nielsen (R) - her til venstre sammen med Peder Porse (V) på valgaftenen - fortsætter som formand for Kultur og Sundhed, der nu udvides med Beskæftigelse.
    Foto: Martin Ballund
  • 1/: FRands Fischer (S) - her i snak med den radikale Anne Heeager - forsætter som formand for Undervisning og Børn.
    Foto: Martin Ballund
  • 1/: Claus Leick (SF) ger genvalgt formand for Miljø og Planudvalget.
    Foto: Martin Ballund

Tre udvalgsformænd genvalgt - spænding om blå formand

Tage Nielsen (R), Frands Fischer (S) og Claus Leick (SF) beholder deres udvalg
23. november 2017, 11.54

SKANDERBORG/RY/GALTEN De genvalgtes parade - kan man kalde valget af udvalgsformænd i Skanderborg Byråd.

Efter forhandlinger i flertalsgruppen i går, ligger det fast, at Tage Nielsen (R) fortsætter som formand for Kultur og Sundhedsudvalget, som nu også får beskæftigelsen under sig. Frands Fischer (S) er genvalgt som formand for Undervisnings og Børneudvalget og Claus Leick (SF) er genvalgt som formand for Miljø og Planudvalget.


Spænding om blå formand

Posten som ny formand for Socialudvalget skal besættes af mindretalsgruppen - Venstre, DF og Konservative.

Og her kan der godt gå lidt tid, før et navn sættes på, siger Venstres frontfigur, Anders Rosenstand Laugesen.

- Jeg har sat mig for bordenden, og jeg lægger vægt på, at vi får en åben og fair proces og et resultat, som både DF og Konservative og Venstre kan se sig selv ind i. Strid om poster er noget, der kan martre et samarbejdsklima i lang tid, og det skal vi undgå, siger Anders Laugesen.

- Det er ikke en selvfølge, at Venstre skal have posten som socialudvalgsformand efter Christina Bottke?

- Nej, jeg synes ikke, det er ikke en selvfølge. Den forhandler vi selvfølgelig om, den er i spil lige som så mange andre poster. Men det er klart, at, der er folk, der byder ind på den.

- Jens Szabo, der sidder i det nuværende Socialudvalg, kunne være være et naturligt valg?

- Jens Szabo er et kvalificeret bud, mere vil jeg ikke sig på nuværende tidspunkt.

Blandt de øvrige poster, der foreløbig er fordelt, er der genvalg af Frank W. Damgaard som 1. viceborgmester. Mindretalsgruppen skal udpege 2. viceborgmester. Posten besættes i dag af Martin Frausing Poulsen (DF), men han er i stedet på tale til posten som formand for Skanderborg Forsyning A/S, hvor han forvejen sidder i bestyrelsen som næstformand.

Det er det blå mindretal, der skal besætte posten og her siger Anders Laugesen:

- Borgmesteren foreslår Martin Frausing Poulsen for at sikre kontinuitet i bestyrelsen - og det lytter vi selvfølgelig til.

Ny formand for Renosyd bliver Finn Sander Jensen (S), der afløser Kristian Skovhus (S), der ikke genopstillede.


Ordet er dit