KJELLERUP Lørdag klokken 14.34 stødte to biler sammen i krydset Grønningen/Søndergade i Kjellerup.
En 18-årig kvinde fra Silkeborg overholdt ikke sin ubetingede vigepligt, da hun fra Grønningen kørte ud på Søndergade.
Her kom en 40-årig mand fra Lemming kørende. Efter uheldet blev den 18-årige og en 17-årig ung mand, hun havde som passager, kørt til tjek på sygehuset. Den 17-årige blev behandlet for et flækket øjebryn, oplyser politiet, der sigter den 18-årige kvinde for vigepligtsforseelsen.