Tip os log ind

Tillid hænger sammen med tid

11. december 2018, 12.33

DELTID Jeg er sygeplejerske og elsker mit job. Dog ønsker jeg ikke at arbejde 37 timer om ugen, fordi jeg har en times køretid til mit job og også gerne vil kunne hjælpe med pasning af mine små børnebørn hver anden uge. Tidligere - da børnene var små - arbejdede jeg i en periode på nogle år 32 timer ugentligt, fordi jeg vægtede familietid lige så højt som arbejdstid.

I sygeplejen i dag er der meget tale om relationer, relationer til vores patienter og deres pårørende. Det kræver tid og nærvær. Men det er væsentligt for at skabe tillid og i sidste ende samarbejde omkring pleje og behandling.

Hvad med relationen til vores børn og partner? Det kræver tid og nærvær. For nogle kan det godt lykkes, selvom begge parter arbejder 37 timer om ugen. For andre er det anderledes.

Hvorfor ikke give arbejdstagerne muligheden for at arbejde mindre i en periode af deres liv, hvor de oplever et behov for det? Mit spørgsmål går både til vores fagforeninger og til vores arbejdsgivere i kommune og region.

TAK til Kristendemokraterne for at stille spørgsmålet: Skal sygeplejersker tvinges til at ofre sig for staten?


Ordet er dit



Mere Debat