Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Til min skraldemand

12. september 2018, 11.55

Jeg har det faktisk lidt skidt. Det er værst, når jeg står og laver mad. Det er et område, som jeg egentlig altid har haft ret meget styr på. Madlavningen. Tre drengebørn og deres far har overlevet på mine retter gennem snart fire dekader.

Her i huset serveres der aftensmad kl. seks. Det er kl. 18.00. Og nu er det så, at det bliver svært, og at jeg får sved på panden og hjertebanken. Altid har jeg sørget for, at det skulle være nemt og bekvemt at rydde op efter aftensmaden. Der skulle være så lidt til opvaskeren (læs: husbonden, red.) som muligt, så han kunne servere den tiltrængte kop mokka hurtigst muligt efter middagen, og inden nyhederne tonede frem på skærmen.

Det går ikke længere. Der er kommet nye forordninger for affaldssortering. Dét har i den grad fået konsekvenser: Nu har vi så tre voldsomme spande, som kræver deres plads i carporten. Det er for så vidt i orden. - Hvad gør det, at en nylig indkøbt Renault skal stå med enden ude i efterårsvejret? Det er en detalje.

Vi sorterer, og vi tænker os om. Der forventes virkelig, at man ved, hvad der skal hvorhen. Men det kræver sin kvinde blot at være klar med frikadellerne til tiden. Skinkefars fra brugsen: Emballagen skal til plast. Det ved jeg, fordi det er virkelig meget hårdt. Der står nemlig i vejledningen, at man skal kunne tromme på det for at afgøre , om det nu også ER hård plast. Jeg trommer faktisk en hel del for tiden! Æggeskaller skal nu i den lille spand til madaffald. Nu er det så ikke længere vore små energiske orme nederst i haven i »den grønne«, der får gavn af dem.

Så er der flaskerne. Naboer, genboer og alle de andre i kvarteret får deres spand med glas fyldt op. Det lyder af og til som et nykomponeret symfonisk værk, når glassene fra agurkesalaten eller den tomme roséflaske rammer bunden.

Så er der mælkekartonerne. Heldigvis har jeg lært af en kær gammel kollega at folde, bukke og klemme dem sammen til et minimum af plads. Kartoffelskrællerne er ikke noget problem. De følges med æggeskallerne. Men plasten fra salathovedet? Jeg prøver: Trommer det? Ja, hvis jeg breder det lidt ud, kan det godt lyde som lidt »soft music« som akkompagnement til en af mine gamle jazzplader. Det ender nu i »restaffald«.

Kære renovationsarbejdere - hvis I ellers stadig har denne titel. Stor, stor respekt for jeres arbejde, og tak for det. Hvad skulle vi gøre uden jer?

Vi er mange, der frivilligt sorterer affald hver eneste dag, og sådan skal det selvfølgelig være. Så kan det da godt ske, at det kan være lidt svært her i begyndelsen, når nu også frikadellerne skal serveres til tiden. Vi gør, hvad vi kan. - Det mangler bare.


Ordet er dit



Mere Debat