Tip os log ind

Teater for de mindste i Hammel

19. marts 2019, 11.01

HAMMEL Poetisk teatermagi venter de halvandet til fire årige og deres forældre eller bedsteforældre, når teatergruppen Riddersalen kommer på besøg med stykket »Små blå sko« på Kulturhuset Inside i Hammel på lørdag den 23. marts.

Teatret giver samtidig forestilling i Sløjfen i Hadsten søndag

En lille entré danner kulissen. Fra entreens billeder, skuffer og skabe trylles fortællingen frem - om damen der går tur med folk. Damen er begejstret og fuld af forventninger, når en ny gåturs-kammerat skal komme.

I dag venter hun Alfred, så de små blå sko findes frem. I ventetiden fantaserer damen om udflugtsmål for dagen.

Så lyder klokken ved entrédøren.

Damen, skuespiller Ragnhild Kaasgaard, er en særdeles nærværende fortæller, som har fuldstændig styr på hvordan man skaber og fastholder kontakt til børnene. Fortællingen ledsages af musik, der spænder fra den sene Dylan, over Schubert, Janáek og Dvoák til Vivaldi.


Ordet er dit



Mere Hammel