Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Tanker fra en tur langs Gudenåen

17. april 2019, 12.03

FORUROLIGENDE Forleden gik jeg en tur ad den nyrenoverede træksti mellem Kongensbro og Silkeborg. Her bemærkede jeg noget underligt.

I selve åen var bund og vandplanter sortbrunt og dækket af trådalger, snask og fedtemøg.

Ved de steder, hvor der blev ledt vand fra åen ind på engene bag Trækstien, var der masser af trådalger, snask og fedtemøg i vandet, på bunden og i vegetation.

Ved de få steder, hvor drængrøfter fra markerne løb ud mellem Trækstien og åen,var der ikke trådalger, snask og fedtemøg, men nogenlunde ren bund med lidt spirende grønne vandplanter.

Det så grangiveligt ud som om, at vandet i åen indeholdt mange gange mere næringsstof end drænvandet fra markerne, og vurderet ud fra åens udseende de foregående år, har mængden af næringsstof i åvandet været stigende de senere år.

Det satte tanker i gang.

Gudenåens opland er dækket af landbrugsjord, skovområder, udyrkede naturområder og byområder.

Hvis skovområder og udyrkede naturområder ikke bidrager med næringsstof, og hvis landbrugsarealerne bidrager med mindre end hvad der i forvejen er i åvandet, kan de store mængder næringsstof kun komme fra byområdernes udledning af regnvand fra gader, tage, befæstede arealer og afledning fra bygge- og anlægspladser.

Er det tilfældet, har de milliarddyre separeringer af overfladevand og spildevand gjort ondt værre, og samfundet står over for store omkostninger til at etablere en eller anden form for rensning af overfladevandet, inden det ledes ud i naturen.

En foruroligende tanke.


Ordet er dit



Mere Debat