Tip os log ind
Nyd samværet og de udfordrende baner under fremmede himmelstrøg.

Tag med Læserklubben til golf i Polen

Matchture med bus til Den Polske Riviera 30. april til 4. maj eller 17. til 21. september. God golf og fin forplejning er også inkluderet
07. januar 2018, 14.53

Læserklubben tilbyder igen i år golftur med match til Den Polske Riviera, som ligger blot 450 kilometer fra den dansk/tyske grænse. Frisk luft, motion, den gode mad og det sociale samvær er i højsædet på disse identiske ture, der foregår enten 30. april til 4. maj eller 17. til 21. september.

Teknisk arrangør er Sørens Rejser og Jørgen Munk er med som matchleder. Vi bor på øen Wollin i det nordlige Polen, helt ud til Østersøen og centralt i øens største by, Miedzyzdroje. Her på Hotel Marina modtages vi af det dygtige personale og hotellets dansktalende ejer. Fra hotellet er der kun 400 meter til molen og den store hvide sandstrand med mange restauranter og barer samt et klassisk marked.


Spil på to baner

På denne tur får vi tre golfdage i den friske Østersøluft, og vi skal spille på to baner, nemlig Amber Baltic Golf Club, som har været vært for europamesterskaberne for »klubproer« og den nyere Kamien Country Club, der er beliggende i et idyllisk skovområde. Med på turen er matchleder Jørgen Munk, der kender både hotellet og de polske baner og vil stå for golfturneringen.

På afrejsedagen samler bussen op i Kjellerup, Silkeborg, Ikast, Hammerum og Herning, hvorefter vi kører mod sydøst. Undervejs på turen bliver der serveret morgenkaffe/te og smurte rundstykker samt en bitter til halsen.

Ankommer til vores hotel sidst på eftermiddagen. Indtjekning og senere venter en dejlig trerettersmenu.


Kurby med muligheder

De næste tre dage holder bussen hver morgen klar til at køre os til banerne, som er beliggende inden for en halv times kørsel. Vi er tilbage på hotellet hver eftermiddag, så der også vil blive tid til at nyde byen, stranden og måske lidt shopping. Miedzyzdroje er en kurby og her er mange muligheder for kropsbehandlinger og virkelig dygtige kosmetologer og frisører. På Hotel Marina tilbydes der også sauna og massagebehandlinger.

Til aften mødes vi i hotellets restaurant, hvor der serveres en trerettersmenu.

På hjemrejsedagen mødes vi efter morgenmaden, pakker bussen og kører retur mod Midtjylland med passende pauser, og vi stopper ved den dansk/tyske grænse, hvor vi får tid til lidt handel, inden vi suser det sidste stykke mod hjembyerne. Her forventer vi at være sidst på eftermiddagen.


Prisen er

Prisen for denne skønne golftur med meget inkluderet er 4295 kroner per person i dobbeltværelse. Eneværelsestillæg på 500 kroner.

I prisen er inkluderet:

Buskørsel i moderne langtursbus

Morgenkaffe/te med rundstykke og bitter på udturen

Fire overnatninger på Hotel Marina

Fire gange morgenmad

Fire gange tre-retters menu

Tre gange frokostpakker på spilledagene

Transfer til banerne

Tre gange green fee på to baner

Dansk tourguide til turneringen

Præmier til første-, anden- og tredjepladsen

Tilmelding til Læserklubben på mail@laeserklubben.dk eller på telefon 96263756/87228469


Ordet er dit