Tip os log ind
  • 1/: Linda Andrea fulgte den ekstra fintælling fra sidelinjen i Fælledhallen. Hun havde ikke fået megen søvn, men tog tingene i fin stil. - Hvis jeg ser frisk ud er det noget, jeg har lært på lægevagterne, man kan jo ikke ligne en hængt kat, når der kommer en patient efter 26 timer, sagde hun.
    Foto: J Ens-erik Sinnbeck
  • 1/: Ole Drøgemüller (S) var så tæt på et mandat som muligt uden at blive valgt. Han fik 291 stemmer ligesom partifællen Malene Ringberg. Så der skulle lodtrækning til, og den faldt ud til hendes fordel.
    Foto: Jens-Erik Sinnbeck
  • 1/: To gange fintælling skulle der til, men ved 18-tiden onsdag blev valget officielt erklæret afsluttet.
    Foto: Jens-Erik Sinnbeck

Syv stemmer sender Linda Andrea ud

Ekstra omtælling ændrede ikke på valgresultatet i Skanderborg: Liberal Alliances Linda Andrea kommer ikke ind. Ole Drøgemüller (S) var en uheldig lodtrækning fra et mandat
22. november 2017, 18.28

SKANDERBORG Den ekstra fintælling af alle stemmesedler i Skanderborg Kommune rokkede ikke ved det resultat, der blev meldt ud efter fintællingen ved middagstid.

Liberal Alliance manglede kun syv stemmer i at snuppe et mandat fra Dansk Fokeparti, men de syv stemmer blev ikke fundet i den omtælling, som i eftermiddag blev foretaget i Fælledhallen i Skanderborg.

En skuffet Linda Andrea, der fulgte optællingen på sidelinjen, må dermed se i øjnene, at hun ikke er valgt.

- At tabe med syv stemmer, det er helt åndssvagt! Jeg har alle rettigheder til at klage til Indenrigsministeriet, men jeg mener, at det vil være spilde af alles gode tid. Så jeg tager resultatet til efterretning, siger Linda Andrea til Midtjyllands Avis.

Var syv stemmer i LA's favør blevet fundet, havde hun indtaget et sæde i byrådet i stedet for Kjeld Jensen (DF), der kommer ind på DF's tredje mandat.


Fejl i Ry

Når der i aftes først kom en forkert melding om, at Liberal Alliance havde fået et sæde i byrådet, skyldtes det, at 30-40 stemmesedler ved en fejl var blevet lagt i en forkert bunke ved valgstedet i Ry Hallerne.

Fejlen blev efterfølgende opdaget.

- Jeg havde allerede i aftes fornemmelsen af, at det her var alt for snævert, så jeg ville ikke juble - og det havde jeg så heller ikke grund til, siger Linda Andrea, der har bevaret sit gode humør.

- Jeg er ikke typen, der sætter sig hen i et hjørne og går i sort over det her, siger hun.


Lodtrækning om S-plads

Den ekstra fintælling viste i øvrigt, at to socialdemokrater landede med præcis samme stemmetal. Det var

Malene Ringberg, Hørning, og OIe Drøgemüller, der begge fik 291 stemmer.

Derfor skulle der en lodtrækning til, den blev foretaget af valgbestyrelsen, og den faldt ud til Malene Ringbergs fordel. Hun kommer ind i byrådet på Socialdemokratiets yderste mandat.


Ordet er dit