Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Svindel-app brugt ved stort bedrageri under computerhandel

21-årig sælger blev snydt for tusindvis af kroner på grund af falsk kvittering
15. februar 2018, 09.32

ANS Tirsdag formiddag mødes køber og sælger til, hvad sælger tror er en handel. Men han skulle senere finde ud af, at der ikke var tale om en handel, men om et bedrageri.

To mænd mødes i Ans i forbindelse med, at en 21-årig mand fra Horsens har sat sin computer til salg. Køberen, der kalder sig Nikolaj dukker op på mødestedet som aftalt.

Da han får computeren overrakt, modtager den 21-årige sælger samtidig en besked på sin telefon. Noget der ligner en elektronisk kvittering fra Danske Bank, som er hans pengeinstitut, hvor der står, at pengene er gået ind.

Men dagen efter, onsdag den 14. februar, opdager sælgeren, at der ikke er gået en eneste krone ind på kontoen, og han anmelder det til politiet.

Politiet formoder, at der er tale om en svindel-app, som køberen har benyttet sig af. Ved at kende til sælgers kontonummer har køberen altså kunne skabe en falsk kvittering, der lignede noget fra Danske Bank.

Politiet advarer mod denne form for handel.


Ordet er dit



Mere 112