Tip os log ind
Foto: Peter Erfurt

Sukkersyg bilist ramte to biler på motorvejen

29. oktober 2018, 10.43

SILKEBORG Lørdag blev en 57-årig mand fra Gjern dårlig under bilkørsel på motorvejen. Han mistede derfor kontrollen over sin bil, mens han kørte i retning mod Aarhus. Klokken 12.46 påkørte han ved Funder-afkørslen en bil, der blev ført af en 36-årig kvinde fra Randers.

Ni minutter senere kom den 57-årige mand ved Låsby til at ramme en anden bil, der blev kørt af en 47-årig mand fra Lystrup. Ved en af påkørslerne endte den ramte bil i autoværnet. Politiet oplyser, at ingen af de involverede kom til skade.

Efter påkørslen i Låsby stoppede den farlige bilkørsel. Den 57-årige lider af sukkersyge. Han blev i ambulance kørt til behandling på sygehuset.


Ordet er dit