Tip os log ind
Uheldet gav anledning til lange trafikøer. Vejen var nemlig spærret i begge retninger.
Foto: Peter Erfurt

Større uheld: Bilist kører galt i tunnelen

Et uheld lukkede tunnelen på motorvejen gennem Silkeborg
05. december 2018, 13.07

SILKEBORG En personbil kørte onsdag klokken 12.14 galt i tunnelen, der leder motorvejen gennem Søholt-området i Silkeborg.

Episoden skete i østlig retning.

Ifølge vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi ramte bilisten et midlertidigt opstillet skilteanlæg.

Vagtchefen oplyser desuden, at der ikke skete alvorlig personskade, men der skete en del materiel skade.

Bilistens nærmere tilstand kendes ikke på nuværende tidspunkt, da han blev kørt til nærmere undersøgelse på sygehuset.

Uheldet gav anledning til lange bilkøer. Vejen var nemlig spærret i begge retninger.

Motorvejen blev genåbnet klokken 13.23.


Ordet er dit