Tip os log ind
Foto: Benedikte Storgaard Clausen.

Stort cykel-tyveri mandag morgen i Silkeborg

Cycle Sport Silkeborg-forretningen på Håndværkervej fik ubudne gæster lidt over klokken fire natten til mandag
25. marts 2019, 07.11

SILKEBORG (Opdateret 09.52) Mellem 20-30 cykler af de kendte mærker BMC, Scott, Intense og Niner blev mandag morgen stjålet ved et indbrud hos Cycle Sport i Silkeborg. Det er endnu uvist, hvad den præcise værdi løber op i, men butiksindehvaer Frederik Månsson fortæller, at cyklerne har en gennemsnitlig værdi på 40.000 kroner. Desuden er der stjålet løse hjul fra butikken, der i sig selv koster omkring 10.000-15.000 kroner.

Politiet fik anmeldelsen klokken 04.25. De beder bogerne om hjælp til sagen.

- Vi vil gerne høre fra vidner, som har set noget i området, siger politiassistent Flemming Just fra lokalpolitiet i Silkeborg.

Han oplyser, at man nu tjekker videoovervågning i håb om at det kan føre til gerningsmændene.

Flemming Just vurderer, at tyvene har benyttet et større køretøj til at transportere de mange cykler. Eller muligvis har kørt med en trailer.

Hvis man har oplysninger kan politiet kontaktes på telefon 114.

Midtjyllands Avis følger op på sagen.


Ordet er dit



Mere 112