Tip os log ind

Stifter forlader sit parti

Bus-forkæmper dropper sit parti og vil koncentrere sig om kampen for at bevare busruter i Midtjylland
10. september 2018, 10.48

FAVRSKOV Martin Godsk fra Skjoldelev, som sidste år stiftede partiet Favrskov Alliance har valgt, at stoppe og trække sig fra politik.

- Det gør jeg for, at komme tilbage til hvor jeg startede. Nemlig med Facebook-gruppen: »bevar vores busser«. Jeg er naturligvis ked af, at skulle stoppe mit liste-parti. Men det føles mest rigtigt, at kæmpe for det som startede det hele. Det har været en lang og spændende rejse og noget som jeg ikke vil være foruden. Men man skal vælge sine kampe. Og nu går jeg 100 procent ind for det, som betyder mest for mig, siger Martin Godsk i en kort pressemeddelelse.

Martin Godsk har kæmpet hårdt for at bevare de buslinjer, som er truet af Region Midts sparekrav og drevet facebook-gruppen »Bevar vores busser«. Han har desuden fået nyt job som sikkerheds-konsulen og er også nyudnævnt klubmester i Lions Club Hinnerup.

- Jeg føler, at det er det mest rigtige at ligge sine kræfter hvor man direkte kan gøre en forskel, siger han. lyng


Ordet er dit



Mere Favrskov-Hammel