Tip os log ind
  • 1/: Borgmester Steen Vindum overrakte blomster til den nykårede europamester fra Kjellerup, den 13-årige Sofia Hegstrup. Foto Morten Hallstrøm
  • 1/: Sofia Hegstrup vandt på den syv-årige hest Santa. Onsdag var der bånd til dem begge.
  • 1/: Sofia Hegstrup er datter af berider Niels Hegstrup og Anja Hegstrup. Onsdag vendte de hjem til et fyldt klubhus. Medlemmerne er superstolte.
  • 1/: Der blev fældet en tåre eller to, da Sofia Hegstrup og familien onsdag kom hjem på gårdspladsen. Medlemmerne er vilde med Sofia Hegstrup.

Sofia hyldet til den store guldmedalje

Rideklubbens medlemmer, borgmesteren og udvalgsformanden tog i mod Sofia Hegstrup, da hun onsdag vendte hjem fra EM i dressur med en guldmedalje om halsen
08. juli 2015, 14.02

KJELLERUP Den 13-årige Kjellerup-rytter, Sofia V. Hegstrup, der søndag vandt EM-guld i dressur, vendte onsdag hjem fra Frankrig til den helt store velkomst på rideskolen.

Medlemmerne af rideklubben havde dækket op med rød løber, champagne, jordbær, lagkager og masser af balloner og flag. Medlemmerne var klar, da den overraskede Sofia Hegstrup steg ud af den integrerede hestetrailer og campingbus. Der blev krammet og fotograferet til den store guldmedalje, og der blev også fældet en del tårer.

Med til festen var også en kameramand fra den regionale tv-station, borgmester Steen Vindum samt formanden for kommunens kultur-, fritids- og idrætsudvalg, Gitte Willumsen, der holdt en tale for Sofia Hegstrup. Rideklubbens formand Irini P. Veiler fortalte i sin tale, at der var mange herhjemme, der fulgte Sofia Hegstrup på hendes vej til EM-guldet via de elektroniske medier.

Sofia Hegstrup og hendes forældre havde på forhånd håbet på en placering blandt de ti bedste. Det må man sige, hun klarede. Det var Sofia Hegstrups første EM, hvor hun deltog i gruppen children, der er for ryttere i alderen 12-14 år. Først vandt hun et stævne i Tyskand, og i søndags vandt hun klart EM-finalen.

- Herhjemme ville jublen ingen ende tage. Kjellerup havde fået et europamester, sagde Irini Veiler i sin tale.

Sofia Hegstrups næste store mål er at kvalificere sig til EM for juniorer.




Ordet er dit