Tip os log ind
Elgiganten

Snu rumæner snød sig til lån på 24.000 kroner

Mand fuppede sig til lån i Elgiganten, mens landsmand stjal smartwatch
19. februar 2019, 09.21

SILKEBORG Det lykkedes mandag formiddag et par rumænere at fuppe Elgiganten på Viborgvej i Silkeborg.

Klokken 11.40 gik fem mænd ind i varehuset. De fire af dem ville optage lån og købe de nyeste og dyreste Iphones.

Den ene af dem, en anslået 45-årig mand, fik oprettet et lån på 24.000 kroner.

En anden mand stjal et smartwatch til en værdi af 2500 kroner.

Undervejs fattede personalet mistanke til, at mændene ikke havde rent mel i posen, og så blev der sagt nej til at udstede lån til de tre andre kunder.

Det var nok meget godt, for efterfølgende anmeldte Elgiganten sagen til politiet, som konstaterede, at den mand, der fik et lån, havde opgivet navn og adresse, som ikke stemte overens. Politiet i Silkeborg oplyser, at der på adressen bor andre rumænere, men ikke den cirka 45-årige mand, der beskrives som 170-180 centimeter høj, kraftig af bygning og skaldet.

På gerningstidspunktet bar han blandt andet en sort jakke.


Ordet er dit