Tip os log ind
Alarmen lød i Rema 1000 på Anbækvej i Hammel klokken 05.10 i morges.
Foto: Jens Anker Tvedebrink

Smadrede rude i Rema 1000

04. juni 2019, 11.38

Tyv på færde tidligt i morges. Men alarmen fik ham på andre tanker

HAMMEL En mand forsøgte tidligt i morges at bryde ind i Rema 1000-butikken på Anbækvej i Hammel.

Han smadrede en rude med en genstand, han havde med sig. Det satte klokken lidt efter 05 alarmen i gang, og umiddelbart ser det ikke ud til, at han nåede at stjæle noget.

Overvågningsvideoen fra butikken giver et signalement af gerningsmanden, der lyder sådan: Omkring 180 centimeter høj og almindelig af bygning. Han bar en blå hættetrøje og gråsorte bukser. I den ene hånd havde han en genstand, som han formentlig brugte til at smadre ruden med.

Østjyllands Politi hører gerne fra mulige vidner, der færdedes i området ved fem-tiden i morges og måske bemærkede manden.

sinn


Ordet er dit



Mere Favrskov-Hammel