Tip os log ind
»Woman in Red« hedder en skulptur, som AVK-ejer Niels Aage Kjær har ladet opstille ved koncern-hovedsædet på Søndergade i Galten og som indgår i Skulptuby Galten 2019. Den er skabt af den talentfulde Skanderborg-kunstner Helle Bang.
Foto: Jens-erik Sinnbeck

Skulpturer løftes på plads i midtbyen

Spektakulært syn i vente
07. maj 2019, 15.41

GALTEN På mandag 13. maj rykker de første af de mange skulpturer, der indgår i sommerens udgave af Skulpturby Galten 2019, ind i Galten midtby.

Vognmand Lars Therkildsen vil sammen med en flok frivillige fra arbejdsgruppen stille de 20 værker op rundt om i byen, og der er et spektakulært syn i vente, når den store lastvogn med kranen placerer værkerne.


20 værker

Udstillingen i år omfatter 20 værker udført af kunstnere fra Dansk Billedhuggersamfund samt to værker i privat eje.

- Vi har udvalgt pladser i midtbyen; Torvet foran Bio Huset, Bibliotekstorvet, hjørnet ved Torvet/Elværksvej, Rådhuspladsen, Tjørnehavens have, hjørnet ved Søndergade og Røddikvej og foran Præstdam på det grønne areal, fortæller Tove Severinsen fra arbejdsgruppen.

Den officielle åbning af udstillingen finder sted fredag 24. maj. Her vil være musik på scenen ved Duo Cortado, taler ved repræsentant for arbejdsgruppen,billedkunstneren Henrik Voldmester og formanden for Kultur- og Sundhedsudvalget Tage Nielsen.


Ordet er dit



Mere Ry-Galten