Tip os log ind
For at komme i betragtning til »Årets Skulderklap« skal man indstilles. Det kan være af kolleger, medborgere, klubkammerater eller andre, som har bemærket, at her er der en person, som gerne giver den en ekstra skalle for fællesskabets skyld. Modtagerne af Årets skulderklap blev øverst Søren Ahm, Randers Atlet Club, og Karen Bang, Lemming IF. Nederst Poul Helge Andersen, Silkeborg Kajkpolo, Jens Orla Nielsen, Ulstrup Rideklub, og Kristian Johannesen (på vegne af Heidi Larsen, Aalborg Søspejdere.

Skulderklap fra Eniig til lokale ildsjæle

Ved en ceremoni i Silkeborg uddelte Eniig »Årets Skulderklap 2019« til fem lokale ildsjæle, som gennem deres frivillige arbejde gør en kæmpe forskel i sports-, forenings- eller kulturlivet
06. juni 2019, 12.30

PRISUDDELING Med »Årets Skulderklap« sætter Eniig fokus på de lidt mere anonyme ildsjæle, som ikke er i rampelyset til daglig, men som i mere eller mindre ubemærkethed binder det hele sammen. Og dem er der mange af i Midt- og Nordjylland. Der var 223 indstillede kandidater til prisen, som netop er blevet uddelt i Silkeborg. Foruden æren suppleres prisen med 10.000 kr. til modtageren og 5.000 kr. til den klub eller forening, hvor han/hun har sit daglige virke.

- Vi bliver hvert år overvældet over, at så mange engagerer sig i frivilligt arbejde rundt omkring i lokalområdet. Heldigvis bliver indsatsen værdsat, for det afspejles tydeligt i de mange indstillinger, vi modtager. Igen i år er »kvaliteten« hos de indstillede meget høj, og det gør det til et luksusproblem at vælge de fem modtagere, for der er virkelig mange, som fortjener at blive anerkendt, fortæller Marketing Manager Jannie Hesselberg Andersen fra Eniig.


De fem modtagere

Modtagerne af »Årets Skulderklap 2019« blev:

Jens Orla Nielsen, som igennem de sidste 32 år gjort et kæmpe stykke arbejde for Hornum Ulstrup Rideklub. Med i bestyrelsen fra starten, formand i 27 år, aktiv i alt hvad der skal gøres i klubben, som han har bygget op fra bunden med frivillig hjælp.

Karen Bang, der har været frivillig i Lemming IF siden 1964. Hun står for klubhus og kantine, og så er hun desuden formand for Lemming-Nisset seniorklub, hvor hun arrangerer ture og fælles hygge for pensionisterne i lokalområdet.

Poul Helge Andersen, som har udviklet Silkeborg Kajakpolo fra at være på 5-10 medlemmer til at være over 50 medlemmer. Han bruger utallige timer på at arrangere arrangementer og at hjælpe medlemmerne på alle tænkelige måder.

Søren Ahm, som har været frivillig boksetræner i Randers Atlet Club siden 1979 og har altså i år 40 års jubilæum som frivillig. Han har gennem årene hjulpet masser af unge med at videre udvikle sig i en positive retning og få et fast arbejde eller en læreplads.

Heidi Larsen, der fortjener en anerkendelse for hendes mangeårige engagement ved Aalborg Søspejdere. Først som junior og tropsleder og senere som gruppeleder har Heidi gennem snart 20 år været med til at give børn og unge gode oplevelser på Limfjorden.


Anonyme arbejdsheste

- Det er fuldt fortjent, at det for en gangs skyld er de lidt mere anonyme »arbejdsheste« der er i centrum. De fortjener i den grad anerkendelse for deres engagement, for det er fortsat sådan, at det lokale sports-, forenings- og kulturliv er helt afhængigt af, at der er nogen der vil knokle lidt ekstra for at gøre lokalområderne levende og aktive, pointerer Jannie Hesselberg Andersen fra Eniig.

mtl


Ordet er dit



Mere Navne