Tip os log ind

Skærmtid

15. februar 2019, 12.59

En spændende artikel i avisen lader os vide, at en ny undersøgelse viser, at børn tilsyneladende ikke udvikler voldelige tendenser af computerspil. Diskussionen har bølget lige så længe, jeg kan huske - og helt tilbage til min barndom, hvor vi spillede de såkaldte bib-bib-spil. Ja, og før det, gik snakken og fordommene på, at man blev blind af at sidde for meget foran tv.

Jeg hilser den nye undersøgelse velkommen, om end jeg også ved, at der er lavet mange andre, der til tider viser noget modsat.

Jeg har selv børn på otte og ti år, så jeg er om nogen i målgruppen for denne snak. Mit forhold til at lade dem spille er ganske afslappet. Men med risiko for at lyde som en gammel tudse, syntes jeg faktisk, der er noget forkert ved, at børn skal skyde hinanden i smadder, i den virtuelle verden.

Jeg ved godt, at jeg og de andre drenge også legede med pistoler, og at vores forældre havde bekymringer ud fra dette. Jeg vil dog mene, at der er stor forskel på, om man leger røver og soldater i sin fantasi, eller om man rent visuelt kan se, når man pløkker hovedet af sin modstander, så blodet sprøjter.

Det er kun få uger siden, at jeg hørte en forsker udtale, at nok bliver børn ikke nødvendigvis voldelige af computerspil, men ikke desto mindre gøres de aggressive. For de fleste spil er bygget op, så man konstant skal optjene point til et ny level. Og som voksne, der stresser i bestræbelserne på at stiger i karrieremæssige grader, ligesådan er ungernes drøm, at komme til næste level.

Det betyder samtidig, at de konstant oplever et mindreværd, fordi de evig og altid ikke er på det niveau de stræber efter.

Min kammerats søn brød grædende sammen en aften han skulle sove, da han mente, at han ikke var lykkelig eller kunne holde til det pres, at han altid skulle jagte sin belønning.

Så vold avlet af spil er måske en ting, men at tage en sådan undersøgelse for pålydende om, at spil ikke skader, er noget ganske andet.

Jeg har en aftale med mine børn om, at de dage de skal spille, så skal de først have været ude i den friske luft i lige så lang tid, som de efterfølgende må sidde foran skærmen. På den måde forsøger vi at give dem lidt af begge verdner.

Alt imens sætter jeg mig selv til rette foran Facebook og føler mig utilstrækkelig over alt det som mine mange venner tilsyneladende foretager sig. Så jeg har åbenbart ikke selv lært en disse af diskussionen.


Ordet er dit



Mere Debat