Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Skal der lig på bordet?

10. marts 2018, 08.04

TRAFIKSIKKERHED Så skete det som var frygtet, at en ung cyklist blev klemt mellem en stor lastbil og de parkerede biler på Papirfabrikken ud for Slotsholmen, var tæt på at miste livet.

Det er UTROLIGT, at vi har en vejafdeling i Silkeborg kommune, der ikke har styr på trafiksikkerheden i vores kommune.

Heldigvis slap den forulykkede skoleelev denne gang med livet i behold, men hvad sker der næste gang? For det sker snart igen!!

Jeg har tidligere påtalt dette forhold over for kommunen, men uden held.

Hvad årsagen er til, at der må parkeres på denne vejstrækning, forstår jeg sikkerhedsmæssigt simpelthen ikke, men værre er, at de ansvarlige politikere og embedsmænd ikke fatter, hvor farligt det er at færdes på cykel på denne strækning. Nu er der påbegyndt et stort byggeprojekt på Papirfabrikken (Papirtårnet), der på alle måder vil intensivere trafikken med store lastbiler, der skal ud og ind på byggepladsen.

Jeg håber nu, at udvalget for Vej og Trafik vil træde i karakter og få sløjfet disse unødvendige GRATIS parkeringspladser snarest, inden der sker endnu en ulykke - vel at mærke med dødelig udgang. Alt andet er totalt UANSVARLIGT!


Ordet er dit



Mere Debat