Tip os log ind
Foto: Colourbox

Silkeborgensere slipper for højere vandregning

Højesteret giver vandselskaber medhold i en sag mod Skatteministeriet
08. november 2018, 12.18

SILKEBORG Silkeborgenserne slipper for at betale en ekstraregning på 420 kroner om året til vandforbruget.

Det står klart efter en skattesag i dag i Højesteret mellem vandsektoren Danva og Skatteministeriet. Vandsektoren fik medhold i skattesagen, der handler om den skattemæssige værdisætning af vandselskaber, som i alt kunne være endt med en regning på op til 36 mia. kr. i ekstra skat til danskerne. I Silkeborg ville det betyde en ekstraregning på 420 kroner om året til vand.

- Vi er meget tilfredse med, at Højesteret har givet vandsektoren medhold, siger direktør i Danva, Carl-Emil Larsen.

Danva og Danske Vandværker har sammen kæmpet for sagen på vegne af medlemmerne og i sidste ende vandkunderne siden 2011. Ca. en tredjedel af danskerne ville være blevet berørt, hvis Højesteret havde givet Skatteministeriet medhold.


Ordet er dit