Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Send videodommeren til Sibirien

18. juni 2018, 11.38

Indrømmet, nedenstående er skrevet i affekt sent lørdag aften efter en lang dag foran tv-skærmen.

Men det må ud, selv om jeg risikerer at miste hovedparten af læserne allerede i indledningen. Nemlig både dem, der ikke interesserer sig en døjt for fodbold, og dem, der synes, at den seneste teknologiske landvinding i topfodbold - Video Assistant Referee - er fodboldgudernes gave til det simple, fascinerende spil.

Sagen er den, at jeg af hele mit gammeldags hjerte afskyr både tankerne bag og konsekvenserne af det såkaldte VAR-system, hvor fodbolddommerne har mulighed for at gense en kontroversiel situation på tv.

Allerede lørdag - på VM-turneringens tredje dag - så vi talrige eksemp-ler på brugen af VAR. Og ja, mange vil hævde, at systemet effektivt hjælper til med at fjerne uretfærdighederne fra fodbolden, og at systemet gør, at vi undgår, at fejlskøn eller manglende dommerindgriben får afgørende indflydelse på de store kampe, der jo foruden ære og hæder også tit handler om rigtig mange penge.

Jeg er hamrende ligeglad. Set gennem min - skal indrømmes - konservative brille, står indførelsen af VAR for det største tilbageskridt i moderne fodbold i lang, lang tid.

Det er som om, at den effektivitetens tidsalder, vi lever i, hvor data og digitalisering er de nye guder, med djævlens vold og magt også skal trækkes ned over fodbolden. I en bundlinje-fikseret verden, hvor alt gøres op i KPI'er, regneark og effektivitet, kan vi ikke leve med, at noget så vigtigt som fodbold ikke også er reguleret og dresseret helt ind til benet.

Konkret betyder VAR, at dommerne skaber unaturlige afbrydelser i kampene, mens de stæser ud og konsulterer en skærm for at afgøre, om alt nu gik efter bogen.

Det holder ikke en meter.

Forudsætningen for, at selve fodboldspillet fungerer, er jo, at nogen laver fejl. At en forsvarer kommer for sent i en tackling. At en dommer ikke ser alt. Men at tilfældet - og dommeres og spilleres fejlbarlighed - af og til afgør selv de største kampe.

Havde vi haft VAR i 1966, havde vi ikke brugt 52 år på at diskutere, om bolden var inde på Wembley eller ej. Og havde vi haft VAR i 1986, havde Maradona aldrig scoret med »Guds hånd«.

Men begge hændelser er mytiske og en del af moderne fodbolds grundfortælling.

Fodbold er et unikt og uforudsigeligt drama, der opstår, mens vi kigger. Galvaniserer vi spillet mod fejl, fjerner vi selve spillets raison d'etre.

Vi har lige nu mere end nogensinde brug for oaser, hvor tilfældet råder, assisteret af den sympatiske, fejlbarlige, menneskelige faktor.

Så hold fingrene fra min fodbold og send VAR til Sibirien.


Ordet er dit



Mere Debat
MJA's VM-ekspert:

Allez les Bleus