Tip os log ind

Selvfølgelig skal Rute 26 være motorvej

13. marts 2019, 12.25

FEJLTAGELSER En udbygning af Viborgvej (rute 26) til motorvej vil aflaste over 400 støjplagede boliger og give trafikken en helt anden fremkommelighed. Og selvfølgelig støtter Det Konservative Folkeparti en motorvej. Der er ingen grund til at gentage fortidens fejltagelser.

Som nyvalgt medlem af amtsrådet i 1998 var en af de store opgaver at finde en løsning på motortrafikvejen omkring Rønde. Den var projekteret som motorvej, men spareiveren havde fået den anlagt som motortrafikvej til fare og gene for trafikanterne. Vi brugte mange timer til møder, forhandlinger og besigtigelser og fik bygget nogle 2+1 spor. Det har afhjulpet det værste, men det bliver aldrig godt. Med sådan en politisk bagage bliver man varsom med at gentage fejltagelser.

Motortrafikvejen til Billund er et andet eksempel på en to-sporet vej, der heller ikke vil løse det problem, der er på Viborgvej i dag.

Jeg har arbejdet i Viborg i en årrække, så jeg kender den daglige pendlerrække af trafik bag lastbiler og uden reelle forbikørselsmuligheder.

Der skal lægges alt muligt pres på Folketinget for at få bygget Viborgvej om, og selvfølgelig med den løsning, der rent faktisk løser både støjen i byerne og fremkommeligheden, nemlig en motorvej. Det vil jeg arbejde for i Folketinget.


Ordet er dit



Mere Debat