Tip os log ind

Selvbetjening i Fakta

09. maj 2018, 10.57

KJELLERUP Som den første kæde i Danmark går Coop-kæden Fakta i denne uge i gang med at indføre en ny form for selvbetjening i sine 359 butikker.

I første omgang er det 10 butikker, der får den nye mulighed, og her er butikken i Kjellerup med. Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

Planen er, at kunderne butikken får mulighed for selv at scanne deres varer.

Det er medlemmer af Coop, der får muligheden for at slippe for køen ved at scanne varen med deres mobiltelefon, lægge varerne direkte i indkøbsposen og betale med telefonen. Konceptet kalder Coop for »Bip & Betal«, og det er allerede testet i en række Kvickly og SuperBrugser.

- Vi ønsker at give kunderne den ekstra fordel ved at handle i Fakta, at det er hurtigere og nemmere. For vores medarbejdere betyder det, at vi får frigivet ekstra ressourcer til at holde orden i butikkerne. For der vil ikke blive ændret i bemandingen, selv om det nu vil være muligt at betjene sig selv, siger forretningsudviklingschef i Fakta, Lars Rasmussen, Fakta.

Coop oplyser, at man vil udføre stikprøvekontroller i butikkerne for at sikre, at alle kunder har scannet alle varerne.


Ordet er dit



Mere Kjellerup