Tip os log ind
Sammenstød i Vinderslev.

Så skete det igen: Biler brager frontalt sammen på omdiskuteret vej

15. juni 2018, 09.46

VINDERSLEV To biler stødte torsdag 16.48 sammen i krydset Kjellerupvej/Vinderslevholmvej i Vinderslev.

Dermed er der sket endnu et uheld på den befærdede vej mellem Silkeborg og Demstrup.

En 48-årig mand fra Knudstrup kørte ad Kjellerupvej og svingede til venstre ad Vinderslevholmvej.

Det var ind foran en bil, ført af en 58-årig mand, der kørte ad Kjellerupvej mod syd.

Bilerne ramte næsten frontalt sammen og de blev begge kraftigt beskadiget. Politiet oplyser, at bilisterne slap med knubs og skrammer og at uheldet ikke sat en prop i trafikken.

Strækningen mod Viborg er hyppigt præget af uheld, og har givet anledning til en del debat. Det har også tidligere være omtalt i Midtjyllands Avis.


Ordet er dit



Mere Kjellerup