Tip os log ind
Nicklas Røjkjær (t.h.) scorede to gange for Viborg i weekenden.
Foto: Jakob Stigsen Andersen

Røjkjær i hopla - SIF sendt under stregen

10. september 2018, 10.47

FODBOLD Hverken Lyngby Boldklub, FC Helsingør eller Silkeborg IF har det nemt efter nedrykningen fra landets bedste fodboldrække.

Efter ottende spillerunde i 1. division ligger SIF under nedrykningsstregen, og Lyngby er på sjettepladsen det bedst placerede af de tre mandskaber - med fire point op til de tre tophold.

Viborg FF er lige nu på toppen af rækken, og det skyldes ikke mindst den tidligere SIF-spiller, Nicklas Røjkjær. Han scorede to gange søndag, da Viborg vendte Næstveds 0-1-føring til en 2-1-sejr.

Efter opgøret var der også ros til den tidligere SIF'er.

- Nicklas fik sit gennembrud, da han scorede i Silkeborg. Efter en tur helt udenfor spillede han fremragende i Lyngby, og han spillede også ok mod Næstved. Men Nicklas har den arrogance, at han bare laver mål. Men han har også et ekstra gear, siger cheftræner Steffen Højer.

Røjkjær kom til Viborg i januar. /ritzau/


Ordet er dit