Tip os log ind
Der var stor opbakning til sidste års byfest i Voel.

Årets byfest i Voel

14. august 2018, 14.47

VOEL Igen i år er alle sejl sat til i Voel for at få en god byfest med alle borgere i byen. Der er arrangementer til alle aldersgrupper, og det foregår i de sædvanlige rammer omkring forsamlingshuset, sportspladsen og kirken fra torsdag den 16. til søndag den 19. august.

Således starter kirken torsdag med koncert, hvor »Rush of Coldplay« spiller.

Om fredagen er der børne-event for de yngste. Det foregår i forsamlingshuset, hvor alle børn fra 0. klasse og op kan deltage. Mindre søskende er også velkomne. Der vil være masser af spil, hygge og uddeling af de berømte Voel-letter.

For de voksne, som stadig føler sig unge, er der i teltet på sportspladsen »Herreaften med adgang for kvinder«. Der vil være 5-kamp i nogle helt specielle discipliner som eksempelvis ladder golf og terningespil.

Om lørdagen serveres rundstykker og kaffe i teltet på sportspladsen. Det efterfølges af stjerneløb, bagagerumsmarked, gadefodboldturnering og meget mere.

Lørdag aften er den helt store fest i forsamlingshuset med spisning og musik samt cocktailbar med professionelle tendere.

Søndag er der gudstjeneste i teltet på sportspladsen.


Ordet er dit



Mere Voel