Tip os log ind
Den nye støjskærm er op til syv meter høj.
Foto: Dansk Autoværn

Rekordhøj støjskærm fra Silkeborg skal mindske motorvejsgener

Dansk Autoværn leverer Danmarks højeste støjskærm til Kolding
21. februar 2019, 05.45

SILKEBORG Dansk Autoværn på Tietgensvej i Silkeborg har for firmaet Barslund leveret og monteret en cirka to kilometer lang støjskærm ved Bramdrupdam i Kolding.

Støjskærmen er den hidtil højeste i Danmark - på store dele af strækningen op til syv meter høj.

Den skal reducere støjen fra den Sønderjyske Motorvej mod boligområder i Bramdrupdam.

Støjskærmen er monteret på til- og frakørselsrampen ved Bramdrupdam, og projektet er så stort, at det med jordarbejde og montage når op på flere tusinde mandetimer.

- Ifølge Vejdirektoratet vil støjskærmen ikke løse alle støjgener, men netop højden på skærmen er valgt for at få en god effekt. Der er afholdt møder med beboerne, hvor der har været lytteposter sat op til gengivelse af lyd før og efter støjskærmen, skriver Dansk Autoværn i en pressemeddelelse.

Bygherren er Vejdirektoratet og Kolding Kommune.


Gennembrud i 1951

Dansk Autoværn fyldte i 2018 90 år og er specialist i sikkerhed på vejene.

Tilbage i 1951 fik virksomheden internationalt gennembrud med opfindelsen af autoværn, som benyttes i hele verden i dag. Det gav en eksplosiv vækst og satte Dansk Autoværn på verdenskortet inden for trafiksikkerhed. I dag forhandler og monterer virksomheden produkter inden for trafiksikkerhed, støjdæmpning og stål til byggeriet.


Ordet er dit



Mere Erhverv