Tip os log ind

Putin møder EU i Gudenåhuset

18. februar 2019, 15.00

bjerringbro Lektor emeritus Søren Riishøj ved Syddansk Universitet måler den aktuelle politiske temperatur mellem EU og Rusland, når han holder foredrag i Gudenåhuset i Bjerringbro 26. februar.

Søren Riishøj har forsket i Øst- og Centraleuropæiske forhold siden 1981 og er en hyppig gæst i tv's aktualitetsprogrammer. I aftenens foredrag giver han en analyse af EU's spegede forhold til Rusland med både sanktioner og trusler. Men hvor bekymrede skal vi være i Europa for fremtiden, og hvad er strategien fra henholdsvis Putins og EU's side?

Det giver Søren Riishøj sit bud på.

Foredraget er arrangeret i samarbejde mellem Bjerringbro Folkeuniversitet og Viborg Bibliotekerne og billetter kan købes på bibliotekets hjemmeside viborgbib.dk. Der er også mulighed for at købe billetter på bibliotekerne i Viborg Kommune. ks


Ordet er dit



Mere Bjerringbro