Tip os log ind
Jesper Sølvsten er gift med Ann, og parret bor i Herskind sammen med deres to døtre - Amalie på 15 og Laura på 12.

Problemkunser, leksikon, guitarist, munter mand med mere

Jesper Sølvsten har 25-års jubilæum hos AVK i Galten
29. april 2019, 12.15

JUBILÆUM Jesper Sølvsten begyndte i Marketingafdelingen hos AVK i Galten den 1. maj 1994, og her har han været lige siden. Jobindholdet har ændret sig i takt med AVK's og den teknologiske udvikling. Jesper Sølvsten har altid været system-superbruger og problem-knuser, og med tiden er systemerne blevet noget mere avancerede og integrerede.

Hans primære arbejdsområde er AVKI's engelske dokumentation i form af datablade, montagevejledninger og prislister.

Derudover laver han billedbehandling og video og står også for infoskærme og AV-udstyr i mødelokalerne på SAMA. AVK's interne fotograf er han også og fotograferer til små og store begivenheder. Endelig supporterer han virksomhedens selskaber og har især et tæt samarbejde med AVK Finland.

Jesper Sølvsten er Marketingafdelingens interne »leksikon« og har stor viden om alt fra gamle filer, varenumre og produktvarianter, AVK's aktiviteter gennem tiden og til sport, musik og meget andet. Han er kendt for sine far-jokes og sjove kommentarer, og han er med til at skabe en god stemning i afdelingen med sit positive sind og engagement. Han er desuden en god og loyal kollega og er altid smilende og hjælpsom.

Jesper Sølvsten er særdeles musikalsk og spiller en del guitar, ligesom han er fast medlem af AVK Jam Band, der optræder til AVK's julefrokoster. Derudover er han trofast tilskuer til Skanderborg Håndbolds kampe i både herre- og dameligaen. Skanderborg Håndbold nyder også godt af Jespers evner, da han er ansvarlig for diverse animationer, der afspilles på storskærm i kampene, og han har spillet trommer til flere af deres udekampe. Formen holdes ved lige med løb, ligesom han ofte cykler på arbejde.


Ordet er dit



Mere Navne