Tip os log ind

Podcast: Kaffepausen har besøg af Simon Jakobsen fra SIF

Det koldt udenfor, men der er varme tanker i studiet hos drengene fra Kaffepausen. Læn dig tilbage og lyt til en times taleradio om Silkeborg og lokale mennesker
24. november 2018, 20.03

PODCAST Efter nogle ugers stilhed er der nyt fra de erfarne fyre i Kaffepausen. Her er hvad de skriver om denne udsendelse, hvor SIF'eren Simon Jakobsen er gæst:

Efter en dårlig kop BKI Classic er Kaffepausen tilbage.

Denne gang i fint selskab med den utroligt flinke Simon Skou Jakobsen, som fortæller lidt om sig selv.

På en mørk novemberaften kommer vi blandt andet omkring alle Silkeborgs nye gavlmalerier. Er de kultiverede nok, eller burde lokale og mere abstrakte kunstnere i spil?

Vi taler også lidt om musik og spillesteder i Silkeborg, og skal også et smut i skoven, hvor det tyder på det er blevet populært at skide og smide. Skal der skraldespande op i skoven, eller er skraldespande »so last year«..?

Sidst men ikke mindst kommer vi ikke uden om Laura Thomsen Luxury, som blandt mange andre, er blevet offer for den bølge af kriminalitet som på det sidste har hærget Silkeborg og omegn.

Skal vi til at »selvtægte« mere, eller må andre gribe ind.

Ugens snippert er gul, syrlig ovenpå, og passer ikke ind i Simons stramme diæt. Men det er han ligeglad med.

Kaffepausen består af består af Peter Green, Jens Thastum og Christian Grønbo. Kaffepausen står selv for indholdet i podcasten.


Ordet er dit