Tip os log ind
Johanne Errboe er gæst i denne udgave af podcasten fra Kaffepausen. Hun fortæller blandt andet om tankerne for Riverboat, som hun er formand for. Men hun er også en rigtig silkeborgenser, som kender byen indefra. Og hun kan snakke med om udviklingen på eksempelvis Bindslevs Plads.
Foto: Jakob Stigsen Andersen

Podcast: Johanne Errboe, Riverboat, Bindslevs Plads, Museum Jorn og en sur svane

Lyt til den seneste podcast fra drengene bag Kaffepausen. Tag en kop kaffe, sæt dig ud i haven og lyt til en times snak om Silkeborg
19. juni 2018, 09.21

PODCAST I forårets sidste afsnit af Kaffepausen har vi fint besøg af vores første kvindelige gæst Johanne Errboe.

Af den årsag er afsnittet omdøbt til »Mænds snak med en kvinde om Silkeborg«.

Johanne er kendt fra sin rolle som bestyrelsesformand for Riverboat Jazz Festival, og er derudover inkarneret silkeborgenser.

Som altid kommer vi langt omkring. Dog kan vi ikke komme uden om, at Riverboat står for døren. Vi taler om logistik, telt-lokaliteter, historie og ikke mindst hvad Riverboat kan byde ind med, for også at være noget for de yngre mennesker, der gerne vil knipse med en Breezer i hånden.

Bindslevs Plads er ved at være færdig, men hvad er idéen med den, og er det ærgerligt, at der ikke kan være et Riverboat telt på bulerne. Er det grønt nok, og lever det op til forventningerne og hvad gemmer sig under bulerne? Her er vi splittede og Peter er gammelsur.

Derudover skal taler vi om det nye Museum Jorn, og hvad det vil betyde for Silkeborg, at få op imod 300.000 besøgende hvert år. Vi dvæler lidt ved hvordan det skal se ud, og om det evt. kan bygges NEDE i Langsøen.

Christian løfter derudover sløret for dagens »snippert«, som i dag er en 80'er knusker.

Svanens død, eller svanens overlevelse. En tidlig agurketid har sikret, at alle stort set er bekendte med Sminges vrede svane, som vi vælger at kalde King.

Vi diskuterer om folk helt har tabt sutten, eller om vandets svar på en ulv bør dø eller leve. King deler vandene kan man roligt sige.

Afslutningsvis skal vi snakke lidt om sommerferien, som er lige på trapperne. Hvad skal der ske, og kan det betale at rejse, når nu den danske sommer altid er så skøn.

Vi er tilbage igen efter en god lang ferie, hvor vi muligvis starter op med en offentlig optagelse, og med sikkerhed skal besøge Museum Jorn.

Rigtig god ferie til alle.

Kaffepausen består af Peter Green, Jens Thastum og Christian Grønbo. Kaffepausen står selv for indholdet i podcasten.


Ordet er dit



Mere Kultur