Tip os log ind
Der er motionsløb og cykelløb på lørdag i Kjellerup.

På lørdag er der løb for ben og for cykler i Kjellerup

23. august 2018, 15.24

Kjellerup Så er nedtællingen til Sensommerløbet den 25. august startet og tilmeldingerne vokser dagligt, fortæller Kjellerup GF Løbeklub og Kjellerup Cykelklub, der arrangerer Sensommerløbet.

Løbene er for hele familien og det afvikles samtidig med indvielsen af Arena Parken.

Motionsløbene foregår i og omkring Krabbes Grønne Ring og alle kan deltage. Det er også muligt at gå ruterne.

For løberne er der tre distancer at vælge imellem. Børneløbet er 1,5 kilometer langt. Der er to voksenløb på 5 kilometer og 10 kilometer.

Start og mål for alle løbene er ved Arena Midt.

Tilmeldingen til alle løbene slutter i dag, den 23. august.

Der er tilrettelagt 3 cykeldistancer i Sensommerløbet. En distance på 105 kilometer, en distance på 80 kilometer og en distance på 45 kilometer. Der er på alle distancer lagt stor vægt på sikkerhed, og hjemmeværnet/trafikofficials vil være til stede ved de store veje. Der vil derudover også være race marshalls på motorcykler med på ruten.

Der er mulighed for omklædning og bad i Arena Midt.


Ordet er dit