Tip os log ind
På søndag den 29. april går det løs med motionscykelløbet En Forårsdag i Gudenådalen.
Foto: Martin Ballund

Oplev Gudenådalen på cykel på en forårsdag

26. april 2018, 15.22

ULSTRUP På søndag den 29. april afvikler Lions Club i Hvorslev for 10. gang motionscykelløbet En Forårsdag i Gudenådalens

- Da vi begyndte med denne aktivitet i 2009, var vi glade for de 115 deltagere., som var med det første år. Vi satte os som mål, at vi efterhånden skulle samle op til 250 deltagere, siger Per Tetche Larsen, som er formand for cykeludvalget.

Men sidste rundede motionsløbet 300 deltagere, og nu tror arrangørerne på, at successen fortsætter, så man om få år måske kommer op på 500 deltagere.

Lions Hvorslev har erfarne cykelfolk i medlemsrækken, og derfor har man fra starten haft fokus på, at ruten på cirka 22 km er bemandet på alle kritiske punkter, så deltagerne føler sig sikre i trafikken. Desuden sørger man for at feje vejene for småsten og grus. Særligt i skarpe sving er det vigtigt med asfalt under cykelhjulene, men rytterne værdsætter også, at risikoen for punkteringer er reduceret. Endvidere har man allieret sig med Hammel Cykel Klub om materiel, og Dansk Cykelunion kommer med professionelt tidtagningsudstyr.

Også i år benytter Team Rotary Favrskov løbet til en god og udfordrende træning, inden cykelturen går til Paris i juli.


Fire eller en omgang

Igen i år kan man køre 1, 2, 3 eller 4 omgange af 22 km og med 188 højdemetre pr. omgang. Umiddelbart efter start møder man den stejle stigning på Daugbjergvej. Efter en lille nedkørsel går det igen op ad bakke mod Lådenhøj, hvor den friske forårsvind i terrænet 80-90 m over havet bidrager til udfordringerne. Via Tostrup, Astrup, Borridsø og Gerning rammer man den friske nedkørsel til Gudenådalen, og ad Hagenstrupvej, måske med vestenvinden i ryggen, når man tilbage til Ulstrup og starter ud på næste omgang eller kører i mål..

Efter løbet er der hygge i gården ved Ulstrup Skole, hvor grillen er tændt og duften af grillpølser breder sig.


Ordet er dit



Mere Ulstrup